Spørgsmål og svar om Svejsebeskyttelse og Svejseudstyr

Ofte stillede spørgsmål og svar for svejsebeklædning og udstyr

Hvilket åndedrætsværn skal der bruges ved svejsning i trange rum?

Hvis der svejses i trange rum eller på mere eller mindre uventilerede steder som i tanke, rør eller lukkede rum, skal der anvendes et trykluftforsynet ånbedrætsværn, uanset svejsemetode.

Hvornår kan åndedrætsværn bruges ved svejsning og skæring?

På faste arbejdssteder skal problemerne altid løses ved ventilationstekniske foranstaltninger.

På skiftende arbejdssteder, ved f.eks. reparations- og vedligeholdelsesarbejde, skal svejserøgen også, så vidt det er muligt, fjernes ved hjælp af punktudsug om nødvendigt suppleret med anvendelsen af et egnet åndedrætsværn.

I særlige tilfælde, f.eks. ved TIG- og plasmasvejsning, kan åndedrætsværn med en kombination af partikelfilter og gasfilter (ozongodkendt) anvendes.

Behøver jeg virkelig bruge åndedrætsværn, når jeg svejser i almindeligt stål?

Selv om svejserøg fra almindeligt stål ikke er blandt de mere skadelige farekilder, er det stadig ikke sundt for dit helbred. Blandt andet indeholder dampene jernoxidpartikler, der kan forårsage jernlunger (kronisk inflammation af lungerne). Når du svejser med MIG/MAG og MMA, frembringes der kraftige røgemissioner, hvilket betyder, at det er nødvendigt med både åndedrætsværn og god ventilation på arbejdspladsen.

Hvor mange gram svejserøgspartikler kan man risikere at indånde hvert år?

For at beskytte svejsere har arbejdstilsynet fastsat en række grænseværdier for svejserøgens komponenter. I Danmark gælder for svejserøgspartiklerne forskellige procesbetingede grænseværdier(PGV).

F.eks. gælder for elektrodesvejsning i alm. konstuktionsstål værdien 1,7 mg/m3.

Overholdes denne lave grænseværdi, kan det udregnes at en svejser vil indånde ca. 6 gram svejserøgspartikler om året*.

*Under normale arbejdsbetingelser indånder man f.eks. 30 liter luft/minut. På et år giver dette 3463 m3 luft. Dette betyder, at 1,7 mg/m3 på et år bliver til ca. 6 gram partikler.

Hvilken beskyttelse er nødvendig, når der svejses i rustfrit stål?

Næsten uanset, hvilken svejseproces man benytter, dannes der de såkaldte svejserøgspartikler, samt ofte gasformige forureninger i større eller mindre koncentrationer. Det er gasser som ozon, nitrogenoxid (kvælstofoxid), nitrogendioxid (kvælstofdioxid), og carbonmonoxid.

Ved svejsning i rustfrit stål anvendes oftest TIG-metoden. Ved denne svejseproces dannes røgpartikler indeholdende bl.a. nikkel og chrom, der begge kan give langtidsskadelige virkninger i form af bl.a. kræft. Samt også ozon med forskellige akutte og langtidsskadelige virkninger på luftvejene.

Bruger man filtrerende åndedrætsværn ved TIG-svejsning i rustfrit stål, skal det være forsynet med både partikelfilter og gasfilter(ozongodkendt).

Hvilken beskyttelse er nødvendig ved svejsning i overfladebehandlede materialer?

Når der svejses i overfladebehandlede materialer, firgøres en række forskellige farlige stoffer. Graden af farlighed er afhængig af, hvilken type overfladebehandling der anvendes.

Svejses der i galvaniseret stål, dannes der partikler af zinkoxid. De kan give zinkrøgsfeber.


Ved svejsning i malede eller på anden måde primede overflader kan der, pga. varmen, ske spaltninger af malingen eller primeren, hvorved mange forskellige stoffer kan dannes i varierende mængde.

Svejses der i plader med en overfladebelægning af polyurethanlak som ved karosseriværksteder, dannes der sekundære isocyanater som er farlige at indånde.

Ved valg af åndedrætsværn i disse situationer vil trykluftforsynet åndedrætsværn altid kunne bruges, men afhængig af den konkrete situation, vil også filtrerende åndedrætsværn af forskellig type kunne være aktuel.

Påvirker beskyttelsesgasser og elektrodelegeringer arbejdsmiljøet?

Ved MIG- og TIG-svejsning benyttes ædelgasserne argon og helium som inaktive beskyttelsesgasser. Hverken argon eller helium er skadelige i sig selv, men de kan fortrænge ilten i uventilerede rum.

I så fald kræves der et trykluftforsynet åndedrætsværn.

Ved MAG-svejsning benyttes kuldioxid (CO2) eller en blanding af kuldioxid og argon som beskyttelsesgas. Da kuldioxiden kan omdannes til kulilte ved svejseprocessen, kan der dannes ganske store mængder giftig kulilte omkring svejsestedet. Kulilte kan ikke filtreres væk og hvis ventilationen er dårlig skal iltindholdet kontrolleres, og der skal anvedes trykluftforsynet åndedrætsværn.

De materialer der indgår i elektrodelegeringerne og elektrodebeklædningerne, vil sammen med metallerne i grundmaterialet (det materiale der svejses i) også indgå i de dannede svejserøgspartikler. Der er tale om både lettere og tungere metaller, f.eks. alkalimetalsalte og siliciumoxid og for tungmetallernes vedkommende bl.a. mangan og jern. Begge er almindelige ved MAG-svejsning. Legeringerne indeholder ofte mangan eller silicium m.m. Det gør, at store mængder siliciumoxid og manganpartikler m.m. spredes i den omgivende luft, når der svejses.

Hvornår dannes der ozon ved svejsning?

Ved svejsning af aluminium frembringes der ikke alene aluminiumsoxidpartikler men også ozon som følge af, at UV-stråler fra lysbuen nedbryder oxygenmolekylerne. Ozon fremstilles også ved svejsning af rustfrit stål med TIG. Med tiden vil ozon blive omdannet til oxygen igen. Denne proces fremskyndes, når ozon kommer i kontakt med en fast overflade. Ozon reagerer bl.a. med aktivt kul og spaltes under dannelse af almindelig ilt (oxygen). Filtre der anvendes til beskyttelse mod ozon, skal have gennemgået en særlig ozontest for at måtte bruges.

Hvad er nitrogengasser?

Nitrogendioxid og nitrogenoxid er eksempler på nitrogengasser, der kan dannes, når du svejser med en høj strømstyrke og høje temperaturer. Nitrøse gasser dannes ved en reaktion i luften mellem nitrogen og oxygen, og de er meget skadelige at indånde i høje koncentrationer. Nitrogengasser skal ikke filtreres, og derfor anbefales det anvende et luftforsynet system.